Sådan læser du deklarationen på et kosttilskud

En deklaration på et kosttilskud er den mærkning, som reglerne kræver. Hvad etiketten skal indeholde, er fastlagt i dansk og europæisk lovgivning, og Fødevarestyrelsen fører tilsyn med, at kravene overholdes. Fødevarestyrelsen har en samlet side om kosttilskuddets mærkning. Siden her gennemgår punkterne i den rækkefølge, man typisk møder dem på en etiket. Den beskriver mærkningskrav og kommer ikke med råd om, hvordan et produkt bør bruges.

En vigtig forskel: de almindelige regler om næringsdeklaration pr. 100 g eller pr. 100 ml gælder ikke for kosttilskud. Kosttilskud har i stedet egne mærkningsregler. Et pre-workout-produkt, der markedsføres som en almindelig drikkevare, følger til gengæld de almindelige regler. Det er derfor en god idé først at se på varebetegnelsen.

Tjekliste: hvad et kosttilskud skal bære

Trin for trin

1. Varebetegnelsen

Ordet „Kosttilskud“ skal stå på etiketten. Står der i stedet en anden varebetegnelse, fx „Læskedrik“, er produktet markedsført som en almindelig fødevare, og så gælder de almindelige mærkningsregler. Mangler en varebetegnelse helt, kan man spørge producenten.

2. Ingredienslisten

Ingredienslisten skal omfatte alle fødevareingredienser og tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer angives med funktionskategori og E-nummer eller kemisk navn, og allergene ingredienser skal fremgå af listen. Hvordan de typiske ingredienser optræder, står på siden om ingredienser.

3. Mængder og daglig dosis

Mængden af de angivne stoffer skal altid angives i forhold til den anbefalede daglige dosis. Det er en vigtig detalje, fordi en portion og en daglig dosis ikke altid er det samme. Se først, hvad tallene refererer til: én kapsel, én måleskefuld, én flaske eller hele den daglige dosis. Tal fra to produkter kan kun sammenlignes, når de gælder for den samme enhed.

Etiketten skal desuden bære en advarsel mod at indtage mere end den angivne daglige dosis. Det er et mærkningskrav og ikke et råd fra denne side.

4. Referenceindtag (NRV)

Vitaminer og mineraler angives i procent af referenceindtaget. Fødevarestyrelsen anbefaler at bruge betegnelsen „referenceindtag“ (RI), så forbrugeren får samme information som på almindelige fødevarer. Styrelsen understreger, at RI ikke er en anbefaling eller et mål for en bestemt mængde, men et redskab til at sammenligne produkter.

5. Advarsler og særlige oplysninger

Ud over advarslen om den daglige dosis kan etiketten indeholde oplysninger, der er knyttet til bestemte ingredienser:

• Koffein: kosttilskud med tilsat koffein skal have en oplysning om, at produktet indeholder koffein og ikke bør indtages af børn eller gravide. Den skal stå i samme synsfelt som varebetegnelsen og efterfølges af en parentes med koffeinindholdet i forhold til den daglige dosis. Kravet står på Fødevarestyrelsens side om markedsføring af kosttilskud. Se også koffein i kosttilskud.
• Aspartam: kræver teksten „Indeholder phenylalaninkilde“.
• Visse farvestoffer: kræver en advarsel om, at de kan have negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne.
• Allergener: skal fremgå af ingredienslisten. Fødevareinformationsforordningen lister 14 allergene grupper, bl.a. mælk, soja, nødder, æg og glutenholdige kornprodukter.

6. Producent og sprog

Etiketten skal oplyse navn og adresse på den ansvarlige virksomhed, og teksten skal være let læselig og skrevet på dansk, svensk eller norsk.

Hvad er en „proprietary blend“?

Udtrykket bruges om en blanding af flere ingredienser, hvor den samlede mængde fremgår, men ikke nødvendigvis mængden af hver enkelt. På kosttilskud i Danmark skal mængden af de anførte næringsstoffer og andre stoffer angives i forhold til den anbefalede daglige dosis. Fremgår kun en samlet blandingsmængde for et stof, der er nævnt særskilt på etiketten, kan man spørge producenten.

Anprisninger og lægemiddelreglerne

Ernærings- og sundhedsanprisninger er frivillige på et kosttilskud, men bruges de, skal de være godkendt efter EU-reglerne. Et produkt, der markedsføres med påstande om at forebygge eller behandle sygdom, hører under lægemiddelreglerne og må ikke markedsføres som kosttilskud. Etiketter og markedsføring må heller ikke være vildledende. Siden om reglerne for kosttilskud gennemgår rammerne.

Det, etiketten ikke viser

En etiket viser ikke alt. Fødevarestyrelsen skriver på sin side om køb af kosttilskud, at styrelsen ikke kan kontrollere udenlandske virksomheder og hjemmesider, og at udenlandske produkter kan indeholde stoffer, der ikke står på ingredienslisten, eller stoffer, der i Danmark regnes som medicin. Hvad myndighederne har skrevet om dette, står under ulovlige stoffer. Styrelsen fører desuden et register over anmeldte kosttilskud, men en registrering er ikke en godkendelse af produktet. Finder man et kosttilskud med farlige eller ulovlige stoffer, kan man klage til Fødevarestyrelsen.

Har man spørgsmål om et bestemt produkt, især hvis man tager medicin, er gravid eller har en sygdom, kan man tale med sin læge eller på apoteket. Overblikket over hele emnet findes på forsiden.