Ulovlige stoffer i kosttilskud og myndighedernes advarsler

Nogle kosttilskud indeholder stoffer, som ikke må indgå i fødevarer. Det kan være lægemiddelstoffer, planter der er forbudt i EU, eller stimulerende stoffer, som ikke er godkendt til brug i kosttilskud. Fødevarestyrelsen peger især på udenlandske produkter købt på nettet, fordi styrelsen ikke kan kontrollere udenlandske hjemmesider.

Siden er en genkendelsesguide: den beskriver, hvordan sådanne stoffer kan se ud på en deklaration, og hvor myndighedernes advarsler findes. Den omtaler ingen produkter eller virksomheder og siger intet om, hvordan man skaffer stofferne. De almindelige regler er samlet under regler for kosttilskud.

Hvilke slags stoffer taler myndighederne om?

Fødevarestyrelsen nævner tre grupper, når den advarer om kosttilskud fra udlandet:

• stoffer, der kan være skadelige
• stoffer, der ikke står på ingredienslisten
• stoffer, der i Danmark regnes som medicin, fx ephedrin/ma huang

Hertil kommer planter, som er forbudt eller begrænsede i EU. Ephedra og bark af johimbe er forbudt, og fx EGCG fra grøn teekstrakt er underlagt begrænsninger. Der findes ikke en positivliste over tilladte planter, så det er virksomhedens ansvar, at produktet ikke er skadeligt. Danmark har desuden egne regler om, at visse stoffer skal godkendes af Fødevarestyrelsen, før de må bruges i kosttilskud.

DMAA og DMHA

To eksempler på stoffer, der er omtalt i forbindelse med kosttilskud, er DMAA og DMHA.

DMAA (dimethylamylamin, også kaldet methylhexanamin) er et syntetisk stof, som oprindeligt blev udviklet som lægemiddel og trukket tilbage i 1980’erne. Fra 2006 begyndte det at blive markedsført i kosttilskud. I USA vurderede FDA i 2013, at stoffet er potentielt farligt og ikke et lovligt kosttilskudsstof, og myndigheder i flere andre lande har begrænset eller forbudt det. Stoffet står på WADA’s dopingliste, se doping og kosttilskud.

DMHA (octodrin) er et andet stof, der er blevet fundet som uønsket tilsætning i pre-workout-produkter. FDA vurderer det som en usikker ingrediens i kosttilskud og sendte i 2019 advarselsbreve til producenter, fordi produkterne efter FDA’s vurdering var i strid med reglerne.

Siden gør ikke status over, hvordan de to stoffer er stillet i dansk ret. Oplysninger om det kan fås hos Fødevarestyrelsen.

Sådan kan stofferne stå på en deklaration

Et stof kan optræde under flere navne. Tabellen viser navne, der forekommer i opslagsværker, så de kan genkendes på en ingrediensliste.

Et ulovligt stof behøver heller ikke at stå på deklarationen. Fødevarestyrelsen advarer netop om stoffer, der ikke er opført på ingredienslisten. En gennemgang af, hvordan en deklaration er bygget op, findes under sådan læser man deklarationen, og de almindelige ingredienser er beskrevet under typiske ingredienser.

Hvordan opdager myndighederne ulovlige kosttilskud?

• Stikprøvekontrol. Fødevarestyrelsen kontrollerer stikprøvevis de kosttilskud, der er registreret i Danmark.
• Klager. Finder en forbruger et kosttilskud med farlige eller ulovlige stoffer, kan vedkommende klage til Fødevarestyrelsen, som følger op på klagen.
• Advarsler om udenlandske hjemmesider. Styrelsen kan ikke kontrollere udenlandske virksomheder, men kan udsende advarsler, når den finder potentielt farlige kosttilskud på udenlandske hjemmesider.
• EU’s varslingssystem. Myndighederne i EU-landene udveksler oplysninger om risici ved fødevarer i RASFF.

RASFF

RASFF (Rapid Alert System for Food and Feed) er EU’s system til hurtig udveksling af oplysninger om risici ved fødevarer og foder. Kun myndighederne i medlemslandene og Europa-Kommissionen har adgang til selve systemet, men en del af oplysningerne er offentlige. RASFF Window er en søgbar database over indberetninger, hvor handelsoplysninger som mærker og virksomheder er udeladt. RASFF Consumers’ Portal viser nylige tilbagetrækninger og offentlige advarsler i medlemslandene. Oplysningerne kan føre til, at produkter trækkes tilbage fra markedet. Systemet er beskrevet på Kommissionens side om RASFF.

Hvor finder man advarsler og tilbagetrækninger?

• Fødevarestyrelsens oversigt over tilbagekaldte produkter dækker fødevarer, foder og produkter i kontakt med fødevarer. Oversigten kan søges og sorteres efter dato eller relevans, og der er en RSS-feed.
• RASFF Consumers’ Portal samler nylige tilbagetrækninger og advarsler fra de europæiske myndigheder.
• Fødevarestyrelsen kan udsende advarsler om kosttilskud på udenlandske hjemmesider. De omtales i styrelsens beskrivelse af køb af kosttilskud.

Hver tilbagetrækning eller advarsel har sin egen tekst hos myndigheden. Denne side nævner ingen konkrete produkter eller virksomheder.

Hvis man har et produkt med et ulovligt stof

1. Produktet. Det er rimeligt at lade være med at bruge det, indtil forholdet er afklaret.
2. Klage. Fødevarestyrelsen oplyser, at man kan klage over et kosttilskud med farlige eller ulovlige stoffer ved at udfylde en kort blanket. Styrelsen følger op på klagen.
3. Symptomer. Fødevarestyrelsen anbefaler at tale med sin egen læge ved bivirkninger. Læger og andet fagpersonale kan selv indberette bivirkninger til styrelsen. Ved akutte symptomer ringes 112.
4. Idrætsudøvere. Et ulovligt stof kan også være et stof på dopinglisten. Det er omtalt under doping og kosttilskud.

Tilbage til emnet i pre-workout, eller læs om hvad pre-workout er og produktformerne.