Doping og kosttilskud – hvad idrætsudøvere skal vide

Ja, et kosttilskud kan indeholde stoffer, der står på dopinglisten, også selv om de ikke er nævnt på emballagen. For en idrætsudøver er det som udgangspunkt udøveren selv, der har ansvaret for det, der findes i prøven, uanset hvordan stoffet er kommet ind i kroppen.

Siden er en neutral gennemgang af institutionerne og reglerne. Den er ikke en vejledning i, hvilke produkter man kan bruge, og den beskriver ikke stoffer ud over deres navne og kategorier.

WADA og dopinglisten

Verdens Antidopingagentur, WADA, er en international organisation, der blev oprettet den 10. november 1999. Baggrunden var dopingskandalerne i cykelsporten i 1998 og en verdenskonference i Lausanne, som Den Internationale Olympiske Komité indkaldte til i 1999. Hovedkvarteret ligger i Montreal. I 2004 blev det internationale antidopingkodeks, World Anti-Doping Code, vedtaget af idrætsorganisationerne forud for De Olympiske Lege i Athen, og dermed blev reglerne for stort set alle sportsgrene og lande standardiseret. Organisationen er beskrevet på Wikipedia.

WADA er også den myndighed, der udgiver dopinglisten over forbudte stoffer og metoder. Listen skal ifølge kodekset opdateres og offentliggøres mindst en gang om året. Den er opdelt i grupper, bl.a. stimulerende stoffer, narkotiske stoffer og hormoner, og omfatter også forbudte metoder. Nogle stoffer er forbudt til enhver tid, andre kun i konkurrence, og enkelte kun i bestemte idrætsgrene. Listen findes også i en dansk udgave hos Anti Doping Danmark.

Anti Doping Danmark

Anti Doping Danmark er den danske antidopingorganisation. Den er oprettet af Folketinget og er en offentlig, uafhængig institution under Kulturministeriet. Opgaverne omfatter bl.a. dopingkontrol, oplysning og uddannelse, og arbejdet omfatter både organiseret idræt og motion, herunder fitnesscentre.

Reglerne bygger på lovgivning om integritet i idrætten, som er opført blandt Kulturministeriets love på kum.dk, og på WADA’s regler. I Danmark er de omsat til nationale antidopingregler for eliteudøvere og til et særligt dopingreglement for motionsidræt. Danmarks Idræts-Forbund har desuden et dopingregulativ, som tilslutter sig WADA’s kodeks.

Objektivt ansvar

Antidopingreglerne bygger på princippet om objektivt ansvar. Ifølge Anti Doping Danmark er en udøver altid selv ansvarlig for det, vedkommende indtager. En positiv prøve efter et kosttilskud registreres som doping, også hvis udøveren ikke vidste, at produktet indeholdt et forbudt stof. At et stof ikke stod på emballagen, ændrer altså ikke ved udgangspunktet.

Hvorfor kan kosttilskud være et problem?

Der er flere forklaringer på, at et kosttilskud kan indeholde stoffer fra dopinglisten:

• Forurening. Anti Doping Danmark oplyser, at kosttilskud og naturpræparater kan indeholde stoffer fra listen, også når de ikke er opført, og at der har været tilfælde, hvor udøvere blev testet positive på grund af forurenede produkter.
• Ulovlige tilsætninger. Dansk fødevarelovgivning tillader ikke dopingstoffer i kosttilskud, men fejl og forurening kan stadig forekomme. Om stoffer, der ikke må være i kosttilskud, kan man læse under ulovlige stoffer i kosttilskud.
• Stoffer på listen i kosttilskud. DMAA, som er omtalt under ulovlige stoffer, er forbudt af WADA og er siden 2006 blevet markedsført i kosttilskud.
• Omtalte tilfælde. Wikipedia omtaler et pre-workout-produkt, der viste sig at indeholde ikke-tilladte stimulerende stoffer, hvorefter flere idrætsudøvere fejlede dopingtest. Artiklen nævner også, at indholdet af kosttilskud til muskelopbygning i nogle tilfælde har afveget fra det, der stod på mærkningen. Eksemplerne står i Wikipedias artikel om kosttilskud til muskelopbygning.

Hvordan en deklaration er bygget op, er gennemgået under deklarationen på et kosttilskud. En oversigt over ingredienser i kategorien står under typiske ingredienser.

Mærker og analyser udelukker ikke risikoen

Nogle kosttilskud er testet for dopingstoffer gennem certificeringsordninger. En test gælder de prøver, der er analyseret, og kan ikke udelukke, at andre produkter eller produktionsserier indeholder forbudte stoffer. Mærkning og markedsføring af kosttilskud må efter fødevarereglerne ikke være vildledende.

Hvor kan udøvere få svar?

Spørgsmål om dopingreglerne kan rettes til Anti Doping Danmark, og spørgsmål om et konkret produkt kan rettes til en læge eller en autoriseret diætist. Den gældende version af dopinglisten findes hos Anti Doping Danmark.

Tilbage til pre-workout, eller læs om hvad pre-workout er og reglerne for kosttilskud.